Vore Terapeutiske Metoder

IDA WAAGE NIELSEN OG

HANS BIERING FONSBØL

Praksis for Sundhed og Udvikling

VORE TERAPEUTISKE METODER: INTEGRERET PSYKOTERAPI

 

Vi bliver indimellem spurgt: "Hvilken metode bruger du?" Nogle gange efterspørges der også en bestemt metode, som klienten kender, eller har fået anbefalet. Vores svar er ikke helt enkelt, men her er et forsøg:

 

Som professor Erving Kirsh ovenfor fortæller om findes der et væld af forskellige terapeutiske retninger og metoder, som hver har sine fortalere.  Og der er en løbende videnskabelig diskussion, som kan være ret ophedet ud fra devisen: "Min metode er bedre end din!"

 

Ud fra en grov forenkling kunne man opdele i 4 hovedretninger:

 

1. Kognitivt-adfærdsterapeutiske metoder, hvor udgangspunktet er klientens aktuelle tanker, følelser og handlinger, og hvor nøje tilrettelagte ændringsstrategier hos klienten bliver planlagt og fulgt op i samtalerne.

 

2. Dybdepsykologiske metoder, hvor man forholder sig til den aktuelle situation ud fra en udforskning sjælens dybe lag og deres baggrund i livshistorien, - bl.a.. v.h.a. drømme-arbejde, visualisering og hypnose, - og arbejder med, hvordan disse lag sætter sig igennem aktuelt i livet.

 

3. Filosofisk inspirerede metoder, hvor der i bearbejdningen af den aktuelle problematik tages udgangspunkt i almén-menneskelige begreber som liv, død, kærlighed, mening, angst, ansvar, skyld, accept, engagement og eksistens.

 

4. Relationsorienterede metoder, hvor den kognitive og følelsesmæssige kontakt mellem terapeut og klient er det primære samarbejds-fokus, - idet denne relation antages at genspejle klientens øvrige betydningsfulde livs-relationer.

 

Mange terapeuter sværger til én bestemt retning eller metode, mens andre bruger flere forskellige indgange alt efter det aktuelle problembillede, klientens personlighed og tidspunktet i samtaleforløbet.

 

Vi hører til de sidste.  Vi mener, at vore klienter er bedst tjent med at vi har "flere redskaber i væktøjskassen", som vi ud fra vores mangeårige erfaring kan bruge fleksibelt efter behov.  Vi kender således til - og anvender - metoder fra alle 4 ovennævnte retninger.

 

Vi går m.a.o. ind for integreret psykoterapi.

 

Den holdning har vi fundet god opbakning til i terapiforskningen, der gang på gang har fastslået, at terapeutens indfølingsevne og tillid til - og kompetence indenfor - sine metoder er langt vigtigere for resultatet end den konkrete terapimetode, som anvendes.

HVEM ER VI?

For at vide mere om os

Klik her

KONTAKT OS

For mere oplysninger og tidsbestilling

Klik her

PRISER

At vide mere om priser

Klik her

Psykologerne

IDA WAAGE NIELSEN OG

HANS BIERING FONSBØL

Praksis for Sundhed og Udvikling

KONTAKT OS

 

Billensteinsvej 15, Bredballe 7120 Vejle Ø.

75 71 26 70

Vi kan kontaktes for yderligere oplysninger og tidsbestilling på telefon 75712670,

bedst 12.00 -13.00.

Copyright @ All Rights Reserved